OM Als


Ketting Kirke
Havbjerg Mølle
Svenstrup Kirke
Oldtidsminder i Nørreskoven
Notmark Kirke
Dyvig Badehotel
Kegnæs Fyr
Kegnæs Kirke
Kampen om Als
Sønderborg Skt Marie Kirke
Christian den X's Bro.Sonderburg
Christianskirken
Sønderborg Slot
Hørup Kirke
Als Segway
Lysabild Kirke
Tandslet Kirke
Ulkebøl kirke
Egen Kirke
Augustenborg Slotskirkes kor

Lidt om Als


Hvor mange øer kan prale af, at have deres egen nationalsang?

Det kan Als faktisk.
Vi kender endnu ikke melodien, men mon ikke de lokale gør? 😉


Jeg elsker dig så såre,
var verden mig til fals,
om frit jeg måtte kåre,
jeg valgte mig et Als!"

Synger vi i Als sangen - Øens nationalsang.


Fakta om Als (Kilde: Wikipedia)


Als er en ø beliggende øst for Jylland med et areal på 321 km², 165 km i omkreds. Øen afgrænses af Als Sund, Als Fjord, Lillebælt og Flensborg Fjord. Øen opdeles i Als Nørre Herred bestående af sognene Egen, Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl og Svenstrup. Als Sønder Herred med Augustenborg og Sydals med halvøen Kegnæs. Dertil kommer Sønderborg, som er kommunebyen. Sønderborg Kommune ligger i Region Syddanmark. Als har naturlig områdetilknytning på Jyllandssiden til Sundeved, Broagerland og Gråsten.

Øen er forbundet med Jylland med Kong Christian den X's Bro i Sønderborg (1930) og Alssundbroen (1981). Der er færge fra Ballebro til Hardeshøj, fra Søby  Ærø til Fynshav og fra Bøjden til Fynshav.

Als er en frugtbar ø, i dag med intensiv svineavl. Øen var tidligere kendt for sine frugtplantager, hvoraf der endnu er nogle få i drift.

Vestkysten af Als har mange indskæringer, Hørup Hav, Augustenborg Fjord (med øen Katholm) og Dyvig. På østkysten ligger langs med Lillebælt den 700 ha store Nørreskov. Nørreskoven ligger tæt på landsbyen Elstrup som indtil 1940'erne var en vigtigt by, da byen besad en af de store møller, hvor bønderne fik malet deres mel. Møllen er siden blevet indrettet til Café og museum.

Øen er tæt befolket: 51.892 indbyggere (pr. 1. januar 2009), svarende til 161 indb. pr. km². Tidligere Nordborg Kommune med ca. 14.000 indbyggere er sæde for en række store virksomheder med Danmarks største industrivirksomhed Danfoss i spidsen. Danfoss har ca. 5.500 ansatte, Sauer-Danfoss ca. 1.300 ansatte, Linak knap 1.000 ansatte og Siemens Flow ca. 400.

Als er Danmarks syvende største ø. Øen er langstrakt, 34 km. lang,

og dens kyster er meget forskellige. Østkysten er halvmåneformet

med klinter og helt uden indskæringer.

Vestkysten derimod, har fjorde og vige, der udmunder i Alssund,

som adskiller Als fra Jylland.

Indtil 2007 hade Als 4 kommuner

(Augustenborg, Nordborg, Sydals og Sønderborg)

med i alt ca. 60.000 indbyggere. Kommunerne hade hver deres særpræg,

som giver mange spændende muligheder for at opleve kulturhistorie,

natur, havet og spændende bymiljøer. Alle disse oplevelser er året rundt frit tilgængelige for øens gæster, og det godt udbyggede vejsystem gør det nemt at komme rundt på øen. Ny Sønderborg kommune gør en stor indsats på miljøområdet, hvilket de naturskønne omgivelser bekræfter; de alsiske strande krones hvert år med EU's miljøgodkendte "blå flag".


Det maritime Als
Med en kyststrækning på 165 km., vil man på Als

kunne finde et maritimt miljø, som kun kan opleves på en ø.

Fra det tidlige forår hersker en livlig aktivitet og

atmosfære i de mange alsiske havne.

Als har alle de kvaliteter, som sejlere efterlyser.

Velindrettede havne, alsidig natur og seværdigheder i gåafstand.

Dyvig og Mjels Vig er rene naturperler, som ingen må snyde sig selv for.

Turen rundt om Als og ned gennem Alssund,

eller den smukke Augustenborg Fjord med slottet i baggrunden,

byder på sejllads i både åbne og beskyttede farvande,

gennem vidt forskellige landskaber.

Også surfere finder ideelle betingelser på Als. Specielt områderne ved Drejet/Kegnæs Fyr, Skovmose på Sydals og ved Idrætshøjskolen,

Lystbådehavnen i Sønderborg og Dybbøl.

For dem der ikke selv har lyst til at sejle, kan den friske havluft nydes på færgeoverfarter til Fyn, Ærø og Jylland.

Alle lystfiskere mellem 18 & 67 år

skal have et gyldigt fisketegn for at fiske fra kysten.

Fisketegnet og fiskekort sælges på turistbureauerne,

der også har udgivet en specialbrochure for lystfiskere.


Cykel - og vandreture
Det alsiske naturlandskab byder på lange og gode cykel & vandreruter

med en sand perlerække af spændende og

interessante seværdigheder undervejs.

Ruterne er af forskellig længde, så der er noget for ethvert temperament.
Hele året arrangeres der vandreture med natur- vejleder.

Turistbureauerne har en brochure med alle planlagte ture.

Hvis man hellere selv vil styre tempoet,

har turist- bureauerne adskillige forslag.

Ferieregion Sønderborg har udgivet et detaljeret cykelkort,

hvor de lokale og regionale cykelruter er indtegnet.

Kortet kan købes på turistbureauerne og på overnatningsstederne.

Als uspolerede natur, lange kyststrækninger med gode badestrande,

store skovområder og hyggelig atmosfære, det er,

hvad Als har at byde på. Derudover har vi historien.

Intet andet sted findes så megen historie på så lille et geografisk område.

Det hele krydres med kultur, kunst og aktiviteter og bliver til en

attraktiv ramme om ferien.

Stenalderbopladser som i Bundsø, bronzealder gravhøje i skovene,

arkæologiske fund fra jernalderen som Hjortspring båden,

middelalderens borge i Nordborg og Sønderborg

og de mange middelalderlige kirker - fortæller om en ø med en driftig befolkning.

I de to dansk-tyske krige 1848-50 og 1864 spillede Als en del af den preussiske provins Slesvig-Holsten. Ved en folkeafstemning i 1920 blev Als atter dansk.

Vestkysten af Als er fliget med mange vige og dybe fjorde, et eldorado for sejlere. Halvøen Kegnæs er med et smalt drag forbundet med sydspidsen af Als.

Her findes fremragende badestrande, mange sommerhuse

og en herlig udsigt over Østersøen.
Få steder er fortid og nutid så tæt forbundet som på øen Als,

der ligger i det sydlige Lillebælt mellem Jylland og Fyn.

PÅ Nordals er det talrige arkæologiske fund.

To broer forbinder Als med Jylland,

og der er tre bilfærgeruter til Fyn, Ærø og Jylland.

Lufthavnen på Kær Halvø har mange daglige afgange til København og om sommeren ugentlige ture til Sydfrankrig. Den største by er Sønderborg med et blomstrende erhvervsliv, knap 30.000 indbyggere og en dejlig beliggenheden direkte ved vandet.

Naturen på Als er smuk og yderst varieret.

På nord og østkysten er der klinter ved kysten.

I de fire statsskove, Nørreskoven, Sønderskoven,

Arnkil og Lambjerg Indtægt er der talrige vandremuligheder,

hvor man kan opleve skov og strand sammen.


Museer og seværdigheder

Museet på Sønderborg Slot
Borgen er grundlagt før 1200 og blev 1550-70 ombygget

til et fire fløjet renæssanceslot.

Her er Dronning Dorotheas kapel med et enestående orgel.

Museet belyser Sønderjyllands historie fra middelalderen til nutiden med hovedvægten på krigene 1848-50, 1864, 1914-18,

samt folkeafstemningerne og genforeningen 1920.
Store, kulturhistoriske samlinger med møbler, tekstiler,

håndværk og sønderjysk kunst.


Historiecenter Dybbøl Banke
Historiecenteret ligger midt i skanserækken på Dybbøl.

Det er bygget i 1992 og er et fortælle hus,

der formidlerhistorien om krigen i 1864 især gennem diagrammer og film.

Der er også et stykke rekonstrueret skanse, en løbegrav og to soldaterbarakker. Service på flere sprog med demonstration af våben, uniformer og udrustningsdele.


Dybbøl Mølle
Dybbøl Mølle er et af de stærkeste danske nationale symboler.

Den ligger ved Dybbøl Skanser, er bygget i 1744 og har malet korn indtil 1990.

I de dansk- tyske krige 1848 - 50 og 1864 blev møllen skudt i grus og atter genopført, og den blev et symbol på dansk tapperhed.

Udstillinger på dansk, tysk og engelsk om Dybbøl som symbol for danske og tyske, om møllens historie, samt krigergrave over hele Sønderjylland.


Vibæk Mølle
Møllen ligger på Sydals nær vejen mod Kegnæs. Det er et smukt restaureret og enestående anlæg fra 1750'erne med en vandmølle, mølle dam og en vindmølle.

I åbningstiden er vandmøllen i gang, hvis der er vand nok. .


Havnbjerg Mølle
Møllen ligger smukt på en 49m høj bakketop ved Havnbjerg.

Stedets første mølle blev bygget i 1612 og i 1835 blev stubmøllen erstattet

af den nuværende hollandske mølle.

Møllen blev i 1967 totalt renoveret og tilhører i dag fabrikant Mads Clausens Fond.


Elstrup Mølle
er bygget 1859 i Østerholm og blev i 1888 flyttet til Elstrup.

Møllen er af gallerihollændertypen,

og er den eneste bevarede af denne type i Danmark.

Den er bygget helt i træ og har stået uberørt siden 1970.

Elstrup Mølle er privatejet og har siden 1913 været ejet af Linow slægten.


Nordborg Slot
Slottet blev opført første gang omkring 1150 af Svend den 3., og har gennem 7 århundreder dannet rammerne for alsisk kulturhistorie. Siden 1922 har slottet fungeret som efterskole, og der er i dag kun adgang til slotsparken, hvor der arrangeres rundvisninger i sommerperioden.


Danfoss Universe
Danfoss Universe er en oplevelsespark spækket med levende naturfænomener, spændende teknik og sjove aktiviteter. Her kan hele familien tilbringe en underholdende og inspirerende dag og tilmed blive klogere på naturens kræfter, videnskabens forunderlige verden og den teknik,

der gør vores hverdag lettere. Men her skal der arbejdes for underholdningen.

For aktiviteterne bliver først rigtig sjove,

hvis man både bruger kroppen og hovedet i skøn forening.

Parken er til for at begejstre børn og unge

og skabe større interesse og forståelse for teknologi og naturvidenskab.

Så kig ind og bliv: Vildt klog på naturlig vis!


Naturoplevelser på Als.

Der er udgivet foldere med forslag til vandreture i henholdsvis

Sønderskoven, Nørreskoven, Dybbøl Banke, Alssund samt langs Gendarm stien. Folderne udleveres på turistbureauerne i Ferieregion Sønderborg.

At Als er kendt som den "grønne ferieø", skyldes især de mange skovområder.

De fleste skove rummer mange forskellige slags løvtræer,

men bøgen er nok den mest dominerende.

Flere steder drives skovene på naturvenlig måde med selvforyngelse,

d.v.s. at træerne kaster deres frø i skovbunden,

hvor de spirer og danner næste træ generation.

Skovene er meget flotte, hvad enten det er forår,

hvor de hvide anemoner breder deres tæppe ud

under de nyudsprungne bøgetræer,

eller om sommeren hvor Lillebælt som en blå kontrast

kigger frem og indbyder til en svømmetur,

for slet ikke at tale om efteråret,

hvor skoven eksploderer i de flotteste flammende farver.


Augustenborg Skov
Skoven dækker over et område på 32,7 ha.

Selvom skovområdet ikke er særligt stort,

er her en oplagt mulighed for en naturskøn travetur.

Vi anbefaler, at man starter ved slotsparken og følger skoven langs kysten.


Blommeskobbel og Oleskobbel
Er to mindre skovområder, men nævnes fordi Nordeuropas største samling af stendysser findes her. Skovene er beliggende på østkystsiden af øen, mellem Fynshav og Mommark.


Dybbøl Banke
Var i 1864 slagmark for kampene mellem den danske og den preussiske hær.

De mange mindesten og fællesgrave fortæller,

at kampene krævede store menneske tab,

specielt Skanse 4 fortæller herom.

I dag er området med sine 10 skanser udlagt som nationalpark.

Efter krigen opførte tyskerne som led i en befæstning af Sønderborg,

de skanser, der kan ses i dag.

De danske skansers omrids er i dag markeret med hvidmalede kantsten.

Det kan anbefales, at man aflægger et besøg på "Historiecenter Dybbøl Banke" inden man begiver sig ud i skanserne for at få den historiske baggrund med.


Sønderskoven, Sønderborg
Sønderskoven dækker over et område på 405 ha.,

og er med dens beliggenhed ved Sønderborg Bugt

en slags by skov for Sønderborg.

Ved at følge strand stien, som faktisk starter

helt nede ved Sønderborg Lystbådehavn,

vil man opleve en helt enestående natur med både skov- og kystområde.


Nørreskoven
Er med sit samlede areal på 700 ha. det største skovområde på Als.

Skoven ligger i den østlige del af øen.

For Nørreskoven gælder, at den af mange opfattes som en "bilskov",

hvor man har mulighed for en pragtfuld køretur på alle årstider.

En sådan biltur på næsten 10 km. gennem en skov,

med mulighed for at køre på tværs ned til stranden,

er noget enestående i Danmark.

En større forståelse og fornøjelse af dette smukke naturområde får man dog,

hvis man tager sig tid til en travetur.

Der er mange muligheder for at variere turene.


Als skal bare opleves!

Als-sangen
Tekst: Kristen Karstensen
Melodi: Rudolph Bay, 1820

1) Af Østerhavets vove
en ø sig hæver skønt,
bekranset stolt med skove,
bevokset mildt med grønt.
Så sagte bølgen gynger
og luller den i ro,
og raske børneklynger
ved stranden lege fro.

2) Den ø er som en have,
hver kornmark er et bed,
de bønder flittigt grave
og lægge kornet ned.
Og om den have lukker
et hegn af nøddetræ,
der drengen går og plukker
sig lommen fuld i læ.

3) Løvtætte linde brede
sig over bondens tag,
her svalen har sin rede
og kvidrer nat og dag.
Og mellem træets grene
der titter æbler ud,
rødmossede og pæne
som bondens unge brud.


4) Det er så sødt at drømme
i denne haves skød,
hvor lune vinde strømme,
hvor rosen dufter rød.
Småfugle bor i skoven,
småblomster står i eng,
velsignelse bag ploven,
og rask er mø og dreng.

5)Den ø jeg kan ej glemme,
jeg stedse skuer den,
thi der, der har jeg hjemme,
did går min længsel hen.
Jeg elsker den så såre,
var verden mig tilfals,
og frit jeg måtte kåre,
jeg valgte mig et Als.
Tra-la-la, tra-la-la,
tra-la-la-la-la-la-la-la-la,
tra-la-la, tra-la-la,
tra-la-la-la-la-la-la,
og frit jeg måtte kåre,
jeg valgte mig et Als.

Kegnæs–sangen

Tekst: Hans Jørgensen Schmidt

Melodi: Svensk folkemelodi

1) Jeg ved en plet ved Slesvigs strand
vel er det kun et lille land
men dog har jeg det kær.
Thi der, der er mit kære hjem
og hvor jeg går i verden frem
jeg aldrig dig forglemme kan
du lille Kegnæs land.


2) På denne plet min vugge stod
på den som barn jeg leged’ fro
derfor jeg elsker den.
Sig havet slår om den en krans
det gynger, går i bølgedans
dig kysser ømt og mildt dets vand
du kære Kegnæs land.


3) Lad andre råbe højt hurra
for fjerne land Amerika
og prise det med lyst.
Lad dem kun søge rigdom,
guld og længes efter posen fuld
jeg bliver her, når blot jeg kan
på dig, mit Kegnæs land.


4) Ja her vil jeg mig slå til ro
thi tro mig her er godt at bo
Ved havets skønne bred
Og vandred jeg fra syd til nord
Ej bedre sted jeg fandt på jord
-Vist ej en plet jeg elske kan
Som dig, du kegnæs land.

5) Når lærken jubler her i vår
når kornet højt på marken står
hvor glædes da mit sind.
Og når vi sammen komme glad
ved pigens blik og elskovskvad
så let vort hjerte går i brand
alt på vort Kegnæs land.


6) Gud, tag mit hjem i varetægt
og sign du det til sidste slægt
hold over det din hånd.
Jeg ønsker held må følge hver
som har det lille Kegnæs kær
hver hustru, mø, hver svend, hver mand
som bor på Kegnæs land.

 

7) Blev digterharpen givet mig
jeg ville synge tit om dig
du kære lille ø.
Men ak, min sang kun ringe er
dog kom hver, som har Kegnæs kær
så synge vi, så højt vi kan:
Hurra for Kegnæs land